Vi syntes ikke rigtigt der var noget vi skulle have (værd at købe). Brian fik dog pruttet lide, blandt andet fik vi købt et par kjoler til Selina, og Silas fik købt gave til sin kæreste. Vi fik lidt mad ved de nogle boder og kørte hjem igen. Hjem og på værelset og få et glas vand og så til ro. Det havde også været en RET lang dag.

Men ups! Der var en KÆMPE Gekko på badeværelset.....den var ikke vanlig lille og flad, som vi kender dem bedst, den var nærmest en lille øgle....føj, ingen havde lyst til liiiige at sove. Vi lukkede døren til badeværelset, og så var der ro.

Selina vækkede Brian da hun skulle op om natten og tisse.....pludselig var alle vågne, for hun hylede da Gekkoen rørte på sig. Da Kristina stod i toiletdøren, gik det hverken værre eller bedre end at "Aage" (som Selina havde navngivet gekkoen) stak af fra badeværelset og ind på værelset og så var der bestemt ikke ro....Den var - ved gud så kæmpe stor - at vi gerne ville have jaget den ud, men ak, den gemte sig bag et billede, og ingen turde tage billedet ned. Vor Herre bevares... Lidt internetsøgning viste, at den kun kunne finde på at bide, hvis den følte sig truet og at den ikke var farlig eller giftig... bare ulækker.

Efter to timer, var vi så gennemtrætte og irritable, at det endte med at et par stykker skiftede sengepladser og vi sov med lyset tændt - ikke at vi kunne blive kloge på om det var en fordel eller ej, men det gav i det mindste Selina ro til hun kunne holde øje med den, mens hun sov ???!!! Hvordan man ellers gør det. Vi sov vel igen henad 4.30.

Vejret: 30 grader overskyet, og et par lette støv-regnbyger - ikke noget at snakke om.

21. juli 2014 - Chiang Mai

Op kl 7.30 da vi skulle have morgenmad, inden afgang på cykeltur kl 9.00.

Vi var en gruppe på i alt 9, der skulle bruge de næste ca. 3 timer på at cykle ca. 25 km. og se forskellige lokale ting. Vi havde 2 guider med. Lidt sjovt at konstaterer at vi som de eneste bar hjelm. Hellere hjelmhår og trykmærker end kraniebrud og rullestol.

Vi rullede afsted i et godt tempo. Da vi allerede havde tyvstartet med en lille tur i går, var der ingen problemer med at huske at køre i venstre side. Overalt hvor vi kom, hilste thaierne. Men vi kunne godt se at cykelturismen i højere grad havde gjort sit indtog også i Thailand. Vi var ikke sås "særlige" som sidste gang.

1. stop - En rismark, ingen havde lige lyst til at hoppe i marken og plante ris. Da det jo er ret smattet vand og jord, man går i. På marken arbejdede ca. 10 thaier, hovedsagligt ældre, tandløse. Dels plantede og høstede de til eget forbrug, men også med henblik på videresalg. 1 kvm. giver ris til 5 pers. pr. dag - ca. 1,5 kg. Så en enkelt "parcel" var hvad familien selv skulle brug på et år, resten blev solgt.

Ingen tur eller næsten en dag i Thailand, uden et tempelbesøg. Således også på denne cykeltur. Vi tog de traditionelle billeder, men største attraktion for os var en lille thaipige på ca. 1½ år der kom og hilste på os.

Den lille pige ved templet var ikke den eneste lille pige vi fik lejlighed til at hilse på. Næste stop var ved en børnehave. Hvor vi var inde og hilse og lege lidt med ungerne. Silas blev særlig populær da han kylede en papirflyver op i en vifte -ungerne var vilde med det. Selina fandt en lille pige som hun rigtig gerne ville have med hjem. De ca. 25 børn var vel ca. 2-4 år og tonsede rundt og legede med papirsflyverer eller tegnede. Børnehaver er ikke så brugte, da det i mange familier er de ældre der passer børnene.

Vi tog afsked med de søde børn og fortsatte turen igennem små byer, indtil vi stoppede ved et træskæreri. I Thailand ser man udskårne figurer næsten alle steder, så det kan være en god forretning at have et træskæreri. De var godt nok dygtige, alt fra kæmpestore "happy munks" til små elefanter, borde, stole blev udskåret i træ og bearbejdet. Vi købte en flot elefant med unge.

Næste stop var ved et "kiste-tempel-fabrik". Her laver de kister og store åndehuse / små templer, hvor i man stiller kisten, og brænder det hele. Det var opbygget af et træ-skelet, hvor der blev sat pap på, penslet med tapetklister og pyntet med glanspapir og glimmerpapir og guld og hvad der i øvrigt hører sig til her i Thailand. Afhængigt af rigdom, kunne det være små huse der blev bygget, og særligt når en munk døde, var husene særligt flotte. Et flot hus kostede ca. 10.000 bath, 1.700 kr. Hvilket er rigtig meget for en thailænder, derfor gav man ofte pengegaver til den efterladtes familie.

Vi cyklede videre og gjorde stop ved en "risrensningsvirksomhed", her modtog de risene med skaller på, via deres noget specielle Geo Gærløsmaskine, som arbejdestilsynet i DK helt sikkert ikke ville kunne godkende, endte der med at komme ris ud af - ja tro det eller ej, et bukseben, der var sat på maskinen - hvad gør det når bare det virker. Det var gratis at få renset/afskallet sine ris, men skulle det pakkes mhp. videresalg kostede det ca. 1 krone pr. pose/sæk.

Vi stoppede til sidst hos en frugplukker, hvor ungerne fik lejlighed til at klatre op i et frugttræ og plukke nogle frugter. Vejen derop gik via en et-benet bambusstige. Sjovt nok, var frugtplukkeren den der tjente mest, grundet risikoen for brækkede arme, ben eller det der var værre.

Vores guide, havde arbejdet i Khao Lak, hvor vi skal holde badeferie, han fortalte bl.a. at han svømmet med delfiner i havet på vej mod Similan Island, som vi nu med sikkerhed skal besøge - tænk hvis det lykkedes os at prøve det sammen. Ellers var han nu selvstændig, og levede af, hovedsagligt at køre lange ture på racercykler med cykelturister og MTB-ture i bjergområderne. Så havde han nogle ture ala vores, hvor han kunne "slappe" af.

Efter en tur på 25 km. returnede vi til hotellet der dannede rammerne om vores frokost. Det kunne ungere ikke vente på. Så de sprang i poolen, indtil maden var serveret.

Kl. 15 havde vi 2 massører i 4 timer. Først fik drengene massage og dernæst pigerne. Av for hel.... hvor kan de tage fat. Man fandt pludselig ud af at der vist var et par småskader, der godt kunne trænge til at blive løsnet op/strukket ud.

Pigerne brugte ventetiden på lige at kigge om "Aage" fortsat var bag billede - de troede ikke han var der, men da de pillede billede ned, så løb han ned af vægge - til stor skrigen og hviiinen fra tøserne. "Aage" forsvandt bag skabet, hvor det skulle vise sig, at han ikke havde i sinde at blive.

Herefter var kl. jo så 19.00 og da vi kom ud i restauranten til drengene, havde de bestilt mad til kl 19.30, det var vores velkomstmiddag, som vi flyttede fra i går (hvor vi havde valgt at tage på weekendmarked). Uuhm, det var rigtig lækker thaimad, mange forskellige retter; så vi blev godt mætte. Ungerne sprang atter i poolen og aftenbadede i en times tid.

Efter lidt læsning/tegning var det atter tid til at gå til ro, men som vi skulle til at sove, sagde Kristina "Jeg håber bare det er gekkoer udenfor der larmer og får gardinet til at bevæge sig over mit hoved" - det var det så ikke, det var "Aage" der igen var på spil. Vi jagede ham, efter lidt tumult og pigeskrig, væk fra vinduet og over bag et skab. Vi lagde os til at sove i troen på at han blev der, tja... det ved vi ikke om han gjorde, men vi sov. 

Vi er (næsten) ved at vænne os til, at man må leve med husdyr. Det gode ved "Aage" er, at han holder os fri for myg og natsværmere på værelset, så det ender nok med at vi vil have ham med videre. Silas er ret glad for ham, og vil gerne have en kælegekko.

Vejret: 30 grader fint; lidt overskyet, lidt solskin og lidt støvregn.

22/7 Chiang Mai

Vi startede dagen med morgenmad og ungerne tog en morgendukkert. Vi besluttede os for at cykle til et supermarked, da Brian manglede barberskum. Da vi jo bor noget ude på landet, så krævede det en rutebeskrivelse at finde vej. Den fik vi. Da det kun skulle tage 15-20 min. at cykle derover. Tog Brian løbeskoene på og løb.

Vi var ikke nået langt før vi blev i tvivl om hvilken vej vi skulle. Vi tog en rask beslutning og drog nordpå - det skulle vi så ikke. Vi kom til at mangle den sidevej som vi skulle nedad, og efter ca. 25 min. stoppede vi ved en lille bod og købte noget at drikke. Med risiko for at Brian skulle smelte, blev vi enige om, at vi hellere måtte cykle hjem til en velfortjent dukkert i poolen. Så skægget må gro lidt mere.

Frokosten spiste vi på hotellet. kl. 14.00 blev vi hentet af vores guide, Mr. Sun, der er en mand med mange ord, ikke altid til at forstå, men han talte meget. Vi skulle genbesøge Thailands helligste tempel Doi Sutep, der ligger på en højderyg ca. 1.100 m oppe på et bjerg.

Vi var ved templet for 17 år siden, så vi ville gerne gense det igen. På vej derop stoppede vi og kunne se hele Chiang Mai fra oven, ungerne blev tegnet af en mand, der i øvrigt synes at det var sjovt vi kom fra Danmark for han havde en bror i Finland. Så han skulle lige sende et billede af ungerne til sin bror. Finland og Danmark var jo næsten det samme - i hans øjne.

Vi ankom til Doi Sutep, og tog de ca. 300 trin op til tempelområdet. Det var et fantastisk syn. Guld, buddaer overalt. Sun fortalte bl.a. at der ved alle templer var der drager, løver o.lign. som er vogtere, der passer på templet. Vi fik en masse information om Chiang Mai, og Doi Sutep. Doi Sutep blev bygget af den første konge i Chiang Mai, der sendte en hvid elefant ud i junglen. Der hvor den stoppede skulle der bygges et tempel, det blev så oppe på bjergtoppen.

Brians mave var blevet lidt ustabil, så han måtte på potten. Det kom til at tage ret langt tid, for som han gik ind, kom der det vildste regnskyl. Vi stod så og ventede ca. 15 min. til regnen var taget af, hvert vores sted. Mr. Sun var meget nervøs for, hvor Brian var blevet af, og blev meget lettet da han bare stod under et halvtag ved toiletterne.

Efter tempelbesøget var vi lige ind på en af de små turistfælder. Hvor vi så en "Jade-factory" - det er ikke noget med siliconebryster at gøre. Det var en fabrik, hvor man sliber jade-sten om til figurer og laver smykker. Vi fik gratis sodavand og så en film om Chiang Mai og jadesten. Herefter blev vi vist rundt i fabrikken blandt arbejderne der sleb sten. Til sidst kom vi ud i butikken, hvor "jade-guiden" viste os alle de figurer og smykker som hun mente, vi ikke kunne leve uden. Vi takkede og bukkede og smuttede ud, mens hun var ved at rode med flere smykker hun mente vi skulle have... jo vi er ved at være erfarne i at slippe ud af turist-fælderne.

Vi havde 1 time i overskud inden vi skulle til Kantokemiddag. Den blev brugt i et nyt flot shoppingcenter i Chiang Mai, hvor 1 time slet ikke var nok til at se hverken det hele eller halve af centret. Så vi købte kun nogle småting - bl.a. barberskum.

Vi sluttede dagen ved Kantokemiddagen, hvor vi fik forskellige thairetter og så egnsdanse og temadanse. Det var rigtig hyggeligt og flot. Vi undlod dog at gå på scenen og forsøge os med de mærkelige dansebevægelser.

Vi ankom til vores homestay kl. 22.00, hvor vi fik lidt at drikke og fik en snak med Hans, der er hollænder og hans kone, om bl.a. deres homestay-koncept, hvor de netop arbejder på ikke, at være et hotel. Men et sted, hvor man hurtigt bliver en del af "familien", hvilket bl.a betyder at man hjælper til i køkkenet, hvis man har lyst, og af den vej lære af lave thaimad. Ligesom man også kan køre med på marked og købe ind. Efter at have jaget vores husgekko "Aage" væk fra vinduet over sengen, lagde vi os til at sove kl. 23.00.

Vores turprogram er fleksibelt, så vi besluttede at skubbede vores tur i junglen til d. 24/7. Vi skal også have "presset" et natmarked besøg ind, som Hans mener han skylder os, eller som han sagde hvis der er noget andet i hellere vil, så gør vi det. Vi ser hvad det bliver til.

Vejret: 30 grader en enkelt tropebyge, let overskyet.

23. juli 2014 - Chiang Mai

Vi havde aftalt med hotelejeren, at vi skubbede en af vores ture til d. 24/7, hermed kunne vi bruge denne dag til lidt afslapning. Ungerne brugte det meste af dagen ved poolen sammen med Kristina. Brian lånte Hans´ racercykel og tog på langfart i 2½ time.

Sidst på eftermiddagen besluttede vi alligvel at der måtte ske lidt, så vi aftalte med Hans, at han kørte os til natmarked i Chiang Mai. Han anbefalte desuden at vi besøgte et museum, med 3D kunst, hvor man selv var en del af billede. På museet, fik vi taget en masse sjove billeder og det var virkelig utroligt hvor livagtigt tingene så ud.

Efter museet var det tid til natmarked. Vi havde lidt bestilling på fodboldtøj, som vi skulle prøve at få fat på. Kort tid efter at vi gik igennem de første boder fandt vi hvad vi søgte efter. Vi fik købt i alt 5 sæt - herunder et sæt til Silas, med sit kælenavn til håndbold og i skolen "Sil" på ryggen.

Vi spiste på marked, hvor Silas fik øjnene op for en af de Thailandske retter "Fried Rice with chicken" - sjovt nok en ret vi har prøvet af flere gange hjemme uden stort held - men thaimad smager bare bedst i Thailand.

De næste timer gik med indkøb af kjoler, t-shirts, armbånd osv - Brian pruttede som vanligt som en gal for at få prisen ned. Det er vel dybest set kun sælgerne der ved hvor godt det lykkedes.

Vi tog en taxa hjem og landede på hotellet omkring kl. 22.30 - efter en kort snak med nye gæster - gik vi op til vores "husgekko - Aage" og krøb til køjs.

Vejret: 32 grader, let overskyet.

24. juli 2014 - Chiang Mai

Vi havde faktisk glemt at få at vide, hvad tid vi skulle afsted på tur, så vi stod for en sikkerheds skyld tidligt op. Turen startede først kl. 9.00, så der var god tid til morgenmad og en dukkert i poolen for ungerne.

Dagen skulle bruges på trekking, elefantridning, badning ved vandfald, bambusrafting og en tur i en lille bjerglandsby.

Vi tog afsted med vores guide Miss Gee, en ung thailands kvinde, der havde en meget skinger happy stemme. Efter ca. 30 min. op i bjergene og i junglen gjorde vi stop ved et elefantcenter. Gee havde brugt turen derop på at forklare bl.a. forskellen på den afrikanske og asiatiske elefant - hvilket både var: størrelse, facon på øre, udformning af snablen (enden), antal tæer m.m. der var forskellen.

Vi blev placeret 2 og 2 på ryggen af hver vores elefant, og afsted det gik. Vi havde købt lidt "slik" til elefanten bestående af sukkerrør og bananer. Selina og Kristina havde fået en værre tiggeprins, for den tog helst ikke mere end 4 skridt uden at skulle have lidt godt i munden. Turen varede ca. 45 min., hvilket var meget passende, ikke fordi naturen ikke var smuk osv, men man sidder af h. til i de "sæder" som man sidder i.

Hvis man har undret sig lidt over hvorfor "elefantsnot", hedder det - så fandt Kristina ud af det. Deres elefant var lidt forkølet, så den nøs en gang imellem når den skulle have en banan, så der kom snot på Kristinas bluse - tja... lidt tykt, stift og godt at bruge som klister.

Elefantchaufføren/Mahutten undlod ikke at sprøjte med vand, da vi gik igennem en flod, til stor fortrydelse for nogle turister der stod og tog billeder... Der var en dame der blev godt gal i skralden, da elefanten gav hende en ordentlig skylle med vand fra snablen - kæft det var sjovt.

Efter elefantridningen kørte vi op til en bjerglandsby, hvor vi bl.a. så hvordan kvinderne producerede deres eget stof, som blev brugt til at lave tøj af og også til at sælge til turister. Udfra farven på tøjet kunne man se om kvinden var gift eller ej. Hver landsby havde sin egen karakteristiske klædedragt. Som med lidt fantasi og lidt i søvn i øjnene godt kan minde lidt om vores egne folkedanserdragter.

Når en pige i bjerglandsbyen skulle giftes, var det pigens forældre der spurgte fyrens forældre, om de måtte få ham til svigersøn. Hvis det var okay, så kunne de blive gift. De boede det første år hos pigens forældre - dette mens at manden byggede deres hus. Det betød samtidig at der som regel ikke kom mange børn til verden det første års tid, fordi der i alle husene kun var 1 rum der fungerede som dels stue, soveværelse og køkken. Der boede ca. 8-10 personer i husene som var ca. 30 kvm.

Men når de så rykkede ind i deres eget hus, kunne det unge ægtepar begynde at lave børn. Hver familie fik typisk omkring 6 børn.

Vi købte nogle flotte tørklæder og gjorde klar på næste punkt på turen der var trekking til et vandfald, hvor der kunne bades. Vi gik igennem den skønne natur, derbød på rismarker, jungle og kæmpe ederkopper indtil vi ramte floden og vandfaldet. Da det både var varmt og solrigt, var det dejligt med et svalende bad i floden. Det var dog kun Brian og Silas der sprang i vandet. Efter badningen fik vi styrtregn, hvor vi var bænket under en overdækning. Men som det ofte er, så gik der ca. 30 min, og solen kom frem igen, og vi kunne komme videre.

Efter yderligere ca. 45 min. vandring ankom vi til vores bil, godt trætte af at vandre i varmen. Vi blev kørt vil vores frokoststop. Vi fik 4 forskellige thairetter m. ris til, hvilket smagte rigtig dejligt. Eneste minus var, at der var rigtig mange bier. Vi kom igennem frokosten med ananas til dessert uden bi-stik og kørte til vores næste destination.

Vi skulle ud på bambusrafting. Vores styrmand var en gammel thaier, der udstyret med en lang bambusstang, stagede og styrede os igennem den smukke natur, der både bød på små vandfald, som vi racede igennem og roligt glidende passager. Vi nød turen, men ikke uden at være ret våde - derfor var vi glade for at vi havde badetøj på. Desværre kunne vi ikke tage billeder, da der kunne være risiko for at vi kæntrede eller røg i vandet med alt vores happengut. Det skete ikke, så efter 30 min, kunne vi stige af bambusflåden, der i øvrigt bestod af lange 8 bambusstænger, der var bundet sammen.

På land igen forkælede vi os selv med en is, inden vi kørte tilbage til "Little Village". Klokken var ca. 16.30 da vi ankom og Brian synes at han lige skulle have en lille cykeltur at slutte dagen på, så kunne han belejligt nok lige hæve lidt Bath. Mens Brian kørte sin eftermiddagstur på godt en time, tog Kristina og ungerne en tur i poolen.

Selina gik i køkkenet og hjalp med aftensmaden, som vi spiste ret sent. Da vi returnede til vores hus, konstaterede vi at vi nok kom til at mangle toiletpapir - Silas er en frisk dreng, så han smutted af sted efter toiletpapir - han havde så ikke lige short på. Direkte ud i køkkenet i underdrenge og bar mave og spørge efter toiletpapir til stort grin for køkkenpigerne. Det gjorde det ikke bedre at der på numsen var trykt en advarselstrekant og hvor der stod "GAS". Silas returnerede med 2 ruller papir, og vi turde godt løbe an på at vi var garderet til natten, hvilket vi var - ingen dårlige maver af Selinas køkkenkunst.

Vejret: 32 grader, let overskyet et enkelt regnskyl

25. juli 2014 - Chiang Mai/Khao Lak

Sidste dag på "Little Village" som vel nok er et af de bedste bekendtskaber vi har gjort ifm. vores thailandsrejser. Det er ikke luksus, det er ikke superservice, det er ikke servitricer i ens klædedragter. Nej, det er stemningen, gæstfriheden og muligheden for at de mennesker der arbejder der, rent faktisk nyder at være der og være sammen med gæsterne. Man ser både køkkenpiger og ejerne sidde og tale med gæsterne, lege med børnene.

Du bliver hurtigt en del af en slags familie.

Der er vel plads til 5-6 familier af gangen, hvilket gør at du automatisk kommer ret tæt på de andre gæster - som hovedsagligt er hollændere, da ejeren af hotellet, Hans, selv er hollænder.

Brian var naturligvis glad for, at der var fri adgang til moutainbikes, og da han hurtigt blev gode venner med Hans, så måtte han også låne hans private racercykel, som ellers ikke var til gæster.

Silas forelskede sig udover i poolen og badningen, i de 2 hunde "Happy" og "Iphone", som begge var hentet i et dyreinternat.

Selina fik mod på køkkentjansen, og smuttede ud og lavede mad flere gange undervejs, til stor glæde for køkkenpigerne, der yndede at have den lyshårede pige i køkkenet.

Kristina elskede den afslappede stemning, de hyggelige ture på cykel i området - og ikke mindst en slapper ved poolen og lidt markedsshopping.

Vi tog afsked med personalet og fik et "holdfoto" med ungerne i køkkenet. Vi havde formået at spise og drikke for ca. 500 kr. i de 6 dage vi var der - opholdet var incl. morgenmad, men alligevel billigt.

Kl. 11.00 blev vi kørt til lufthavnen. Her fløj vores fly planmæssigt til næste destination, Phuket, hvor vi landede kl. 15.20. Allerede inden vi landede kunne vi se at der var tunge skyer over øen, og det regnede. Well - det er jo regntid, så det går nok. Vi havde fået fat i et lokalt taxaselskab "Cheaper than hotels", der skulle køre os fra Phuket og op i fastlandet til Khao Lak. Alt gik planmæssigt, chaufføren var i lufthavenen og vi begav os de ca. 90 km. nordpå. Men hold op hvor det regnede - det var rigtig heldagsregn som i Danmark.... øv for en start.

Vi nåede frem, og fik en lille velkomstdrink, fik vores værelse, som var opgraderet fra et family-room til et luxury pool villa. Sikkert for at holde gæsterne nogenlunde samlet i den samme del af hotellet. For prisen er over dobbelt så dyr, når man både har sin egen lille pool og spa-bad og m.m.

Ungerne var lide trådt ind af døren, så var de allerede i badetøjet og tog en hurtig dukkert i vores egen lille pool. Herefter tog vi en rundtur på det store hotelområde, og fik styr på alle faciliteterne. Det var godt nok stort og lækkert.

Vi besluttede os for at gå op i byen og spise. Her kunne vi godt se at det var lavsæson, en del butikker, restauranter m.m. var lukket, men der var fortsat rigeligt at vælge imellem, så vi fandt en restaurant og fik noget mad, suppleret med en Mcfluffy på McD. Generelt er prisniveauet højere end i Chiang Mai, så vi skal lige vænne os til at betale hele 10 kr. mere for et måltid mad pr. person.

Hjem og pakke ude og så i seng omkring kl. 23.00. Badeferien er startet - men håber sørme at vejret bliver noget bedre.

Vejret: Chiang Mai, Sol og lette skyer,30 grader. Khao Lak, skyet og regn 28 grader.

26.-29. juli 2014

Dagene er fløjet af sted på dette luksusresort. Hvor vi mest har brugt tiden på at slappe af, bade og spise - dvs. rigtig ferie.

Vi tog dog på marked lørdag d. 26/7, hvor der blev købt ind endnu engang. Mere fodboldtøj, kjoler osv. Vejret var ikke med os i starten på markedet, hvor det regnede, men det klarede heldigvis op.

Brian mener det handler om korrekt pakning, Kristina begynder at tro der skal en ekstra kuffert til, med alle de indkøb der er gjort. Spændende hvem der får ret. Vi spiste aftensmad på markedet, det blev vel ca. 50 kr. incl. sodavand til alle - og det smagte dejligt. Grillet kylling og gris (er vi næsten sikre på).

Hotellet er udstyret med 4 pools, hvoraf en af dem har egen vandrutsjebane, hvilket naturligvis er lykken for både vores og de øvrige børn på resortet, så der bruges noget tid her. Havet udenfor Khao Lak er præget af årstiden, dvs. der er høje bølger, hvilke Selina og Silas elsker at bade og blive kastet rundt i. Men man skal have øjne og øre åbne, når de 2 m høje bølger ruller ind mod land.

Kristina og Selina har fået ordnet negle på både hænder og fødder, og drengene har fået massage. Herudover har Kristina fået løbet et par gangen og Brian har løbet og været i træningscenteret for at se, om han kunne ro hjem i romaskinen.

Spisefidusen er, at vi køber sandwich på 7 eleven, de koster ikke ret meget og smager mega godt. Herudover får man sparemærker, så Selina synes vi skal derop hele tiden og købe ind.

Vi har spist nogle gange på hotellet, som serverer rigtig god mad, og vi er blevet gode venner med en af de kvindelige tjenere der hedder Tu. Vi er ved at lære hende lidt dansk - Vi glæder os til, at hun tror hun siger "Hvad hedder du?" Silas har nemlig bildt hende ind, at man skal sige "Du ligner en tankpasser?" - ahhh....det er løgn, men vi har haft forskellige sjove "oversættelser" på bordet, men har ikke bildt hende noget ind endnu - og gør det nok heller ikke, det er hun for flink til.

Silas taler så meget engelsk hernede, at han også er begyndt at tale engelsk i søvne - det lyder sgu sjovt. Selina har også åbnet op for de engelske gloser, og begyndt at sige noget, selvom hun fortsat bliver noget genert, når nogle tale til hende - det er der mange der gør - da de elsker hendes lange lyse hår.

Silas har været populær model, og flere thai-teenagepiger, har skulle have billede af dem selv og Silas. Sjovt nok er der ikke samme interesse for moren og faren - men det lever de såmænd også fint med.

Vejret har de senere dage budt på noget bedre vejr end da vi ankom. Det har været skiftetvis sol og skyet. Vi har ikke sluppet for et regnskyl eller to i løbet af dagen. Men hidtil ikke noget der har generet det store. Temperaturen har ligget mellem 28 til 32 grader.

Vi startede "traditionen tro" med overdådig morgenmad efterfulgt af badning. Efter frokost tog vi på tur.

Vi tog en taxi til marinefartøjet "813", som for snart 10 år siden blev kastet 2 km ind på land af bølgen under Tsunamien, her var også en lille mindepark, hvor historien blev fortalt i tekst og billeder.

Et par minutters gang derfra var selve tsunamimuseet, hvor der var flere billedserier samt et par 'biografer' hvor der blev vist dvd'er med videooptagelser af minutterne før og under Tsunamien. Der var endvidere øjenvidenberetninger fra nogle af de overlevende turister. Det gjorde specielt stort indtryk at man på en af videoerne kunne høre danskere der talte og råbte.

Nogle af billederne var lidt voldsomme og Selina forlod et af lokalerne på et tidspunkt, der blev for meget, hun brød sig ik om det, og blev trist til mode. Vi andre var nok lidt mere hærdede, vi har jo set på de filmklip i 10 år, men indrømmet, det var voldsomme kræfter havet viste den dag, hvor omkring 200.000 mistede livet.

Der var et enkelt rum, hvor man ikke måtte være under 18 år - ikke fordi man viste "naturfilm", men her så man bl.a. hvordan man trak lig op af vandet m.m. - vi havde set hvad vi skulle, så den film sprang vi over.

Efter musuemsbesøget gik vi ud mod vandet, der lå ca. 2 km. fra hovedvejen. Der var vist det oprindelige khao lak (downtown). Byen bar meget præg af lavsæson, nogle butikker var helt lukkede, restaurantsansatte havde ikke travlt med at komme ud og kapre os (til trods for at det var lige midt i frokosttiden), så vi fik lov at gå i ro og fred, hvilket var rart.

Vi var lige inde i en kiosk og købe lidt at drikke, som vi drak ved en lukket bar. Herefter fortsatte vi ud til vandet. Det var højvande og det gik næsten helt op ad den trappe, der førte ned til stranden/vandet.

Vi kunne se det fyrtårn vi bor ved, og tænkte at vi kunne komme den vej hjem (ad vandvejen) ca. 5 km. Alle var enige om at det var en fed tur langs vandet, så vi satte kursen mod fyrtårnet. Men vi nåede ikke så langt før det blæste op og vi måtte i ly på en hotelbar i mens regnen høvlede ned, det varede heldigvis kun ca. 10 min. så var vi atter på vej videre.

Næste forhindring var en flodudmunding vi skulle krydse. Den så dyb ud og vi kiggede os omkring for at finde genveje/omveje/smutveje til at komme over på den anden side. Vi havde ikke mod på at krydse den, da strømmen var stærk og det så ud til at vandet ville gå os til brystet.

Vi gik lidt tilbage og igennem et øde område (hvor vi kunne skimte et hotel), vi nåede en grusvej og fulgte denne i retning mod (hoved)vejen, indtil et postbud gav os lidt retning på hvad vej vi skulle - hvor er det typisk os at havne 'offroad', spændende og mærkeligt!

På vejen tilbage kunne vi se, at her var der ikke ryddet helt op efter Tsunamien, for her på grusstien og i rabatten lå der adskillige blå klinke skår fra en swimmingpool, murbrokker osv. Flere andre steder kunne vi også se bygninger der var næsten styrtet sammen, og hvor det var tydeligt at genopbygningen ikke var i gang.

Da vi nåede op på hovedvejen, kom vi faktisk lige op på det marked, vi var på lørdag aften. I dag var der ikke så mange mennesker. Det var helt rart.

Vi kom over til hende fodbolddamen (damen der solgte forsboldtøj), hun kunne godt huske os fra forleden og kunne huske lige præcis hvad vi havde købt (vildt - eller også sælger hun ikke så meget) så vi syns lige vi sku købe lidt mere, endnu et børnesæt og en pink fodboldtrøje til Kristina, selvom hun ikke er til den slags, men den lyserøde var flot (Real Madrid).

Videre igen stod den på solbrilleindkøb, Brian (fræk som han er) slog sig hurtigt sammen med et tysk par - og tilsammen købte de 10 par solbriller til en god pris - synes de selv.

Efterhånden nåede vi igennem og endte oppe ved markedskøkkenerne, hvor vi lidt at spise. Menuen stod majskolber, kylling- og svinespyd samt en sodavand til hver. Pris for det hele 280 bath/50 kr. Herefter tog vi en taxi til mcD og her fik vi lige en lille dessert (muffin/kaffe, kage, og to mcflurry) og så var det hjem og skifte til badetøj. Men der var rengøring på vores værelse så det måtte vente lidt.

Imens gik vi over til tur-damen da Brian lige ville se hvad de kunne tilbyde for nogle ture (vi havde desværre erfaret at de i øjeblikket ikke er udflugter til similanøerne, det ville vi ellers rigtig gerne). En lille snak og nogle brochure rigere, gik vi hjem for at skifte. 3 af os strøg til poolen, Brian blev tilbage.

Det var skønt med en (efterhånden) aftendukkert. Den stod på smørklat og rutsjeture. Efter 45 min. badning, nåede vi kun lige op før det pissede ned. Vi løb hjem iført badetøj (ømt syn!) i regnen. En mand tilbød os dig sin paraply, men hallooo... Det var lissom ligemeget, vi havde jo badetøj på!

Hjemme stod den så på rigtigt brusebad og lidt spil/læsning/dagbogsskrivning inden aftensmaden og sovetid.

Vejret: 30 grader en enkelt byge

31/7 - Badedag

Dagen blev brugt mest på at bade i såvel havet som poolen. Brian gik på rov efter en tur. Efter en rundgang stod valget mellem 1) cykeltur 2) kajakroning i nogle grotter 3) snorkling ved phi phi island. Selina og Silas valgte efter lidt væven at blive enige om at det skulle være phi phi med badning og snorkling.

Brian gik i byen og bestilte turen, som vi skulle på allerede næste dag. Kristina havde reddet sig et hold i nakken, så vi drog efter aftensmaden ud og fik en gang massage, så Kristinas nakke kunne blive løst lidt op.

Massørerne kunne slet ikke stå for Selinas lyse hår, så hun fik lige flettet hår ved samme lejlighed.

Vi gik tidligt i seng så vi kunne være klar kl. 7.20, hvor vi ville blive hentet.

Vejret: 32 grader lidt skyet ingen regn.

Tidligt op og spise morgenmad og så ellers afsted med minibus kl. 7.20. Vi ramte Phuket marina ca. kl. 8.30. Efter en sikkerhedsinstruktion, ift. hvilke dyr (søpindsvin), man bestemt ikke skulle træde på, var i klar til afgang.

Vi tog plads i vores speedbåd, som var kæmpestor og kunne rumme ca. 40 personer - vi sejlede til første destination som var en lille ø, Coconut Island. Lige inden vi kom til øen begyndte Selina at blive mere og mere bleg. Vi fik en søsygetablet og gik i land, hvor Selina lagde sig og slappede af i skyggen mens vi andre badede på skift. Det var en rigtig paradisø, men ikke et sted hvor der kunne snorkles.

Efter ca. 30 min på øen sejlede vi videre til en lidt større ø, Khai Nok Island, hvor der var mulighed for både at snorkle, bade og slappe af under en parasol. Vi gjorde alle 3 ting. Snorklingen var dog lidt svær, da der var pæne bølger på vandet, der slog ind mod land, men som samtidig hvirvlede op i sandet, så vandet var lidt uklart. Men vi så alligevel nogle fisk i vandet.

Kl. 13.00 sejlede vi mod Phi Phi Don, der er den beboede største af de 2 phi phi øer. Vi spiste frokost og nået at gå på en kort sightseeningtur inden vi skulle sejle igen.

Vi tog på en lille sejltur over mod den anden Phi Phi ø, Phi phi Lae. Undervejs gjorde vi holdt og snorklede i 30 min, hvor der både var flotte koraler og tonsvis af fisk - specielt "find Nemo" eller klovnefisk var der rigtig mange af. Men vi så også andre flotte fisk - helt vildt fedt!

Vi sejlede videre og så vilde aber inden vi nående Phi phi Lae, hvor vi bl.a. så "Viking Cave", en kæmpe grotte og sejlede ind i en lagune, hvor der var fantastisk flot. Herinde var "The Beach" optaget.

Vi sluttede af ved Maya Bay, der også lå inde i en lagune, helt igennem fantastisk strand og natur. Vi var på stranden i lidt over en time, hvor Silas ikke på noget tidspunkt var oppe af vandet. Han tonsede rundt i det turkisblå vand.

Efter Maya Bay gik turen hjemad. Vi sejlede 16.45 og skulle bruge ca. 1 time på at sejle hjem. En ting vi fandt ud af var, at bølgerne var taget til, og at vi nu sejlede i meget høje bølger. Det var noget af en rutchebanetur vi var gået i gang med.

Efter ca. 20 min i høj søgang, lagde vi mærke til at kaptajnen sad og rodede med nogle ledninger oppe ved sit styr og speederen. Vi fornemmede godt at der var noget galt. Det viste sig at den ene motor ikke rigtig virkede. Da besætningen fjernede noget af bænken hvor der ellers sad folk, stod der en stikflamme op, og det røg vildt meget nede fra bunden af båden. Der stank noget ubehageligt og røg gevaldigt, de fik slukket motorerne og smidt håndklæde ned der kvalte røgen, og det der formentligt var smeltet i bunden af båden.

Brian havde allerede udset sig hvilke redningsveste der var til børn, hvis vi skulle i vandet, men det var heldigvis ikke nødvendigt.

Efter ca. 15 min. i de høje bølger, fik de fixet noget sammen, så vi sejlede med de 2 ud af 3 motorer. Men det ville tage noget længere tid at komme hjem. Der var nogle stykker, der var blev dårlige, specielt en dame der havde sidde lige oven på røgen var meget dårlig, hun havde vist fået lidt røgforgiftning. Ellers var der rundt omkring folk med poser for munden. Vi holdt alle 4 stand og havde det fint, bortset fra en lille forskrækkelse.

Ca. 10 min. før vi var i land, blev vi sendt over i en anden båd. Det viste sig, at fordi vi havde været så længe undervejs, så var det blevet så lavvandet, at der næsten ikke var vand de sidste 2 km ind til havnen.

Den nye båd havde dels motorkraft til at kunne pløje sig igennem sandbunden de steder hvor den ville støde på, og dels stak den ikke så dybt. Det var en vild oplevelse at sejle i en sejlrende, hvor der 2-3 m. fra båden var sandbund og intet vand, lidt ligesom at sejle på en vej gennem et sandområde. Med fuld tryk på speederen lykkedes det at få båden i land og vi kunne hoppe i land efter en fed tur - med en måske lidt for spændende hjemsejlads.

Nu ventede så bare små 1,5 times hjemtur i bil. Normalt synes man at de køre noget rådent, men efter en sejltur i megahøje bølger, så var det faktisk helt rart, bare at køre ligeud med høj fart.

Vi spiste aftensmad på hotellet, hvor vi gav lidt danskundervisning til Tu. Vi gik ret trætte i seng. Fed dag.

Vejret: Høj sol og ingen sky på himlen - 32 grader

Efter gårsdagens lange turdag til Phi Phi, sov vi længe. Efter morgenmaden tog Silas og Brian en drabelig duel ved bordtennisbordet. Efter en tæt dyst trak Silas sig sejrrigt ud af duellen, ikke noget der passede Brian, der smed sig på gulvet i frustration over at have tabt. En af medarbejderne kom ilende til og spurgte om Brian var okay - han svaret tørt "NO! I lost to my son"

Dagen blev brugt på badning i vores pool og ved havet, hvor bølgerne endnu engang gav os nogle ordentlige ture i vandet. Vi syndede om aftenen og gik på McD. herefter gik vi henad hovedvejen, men alt var ved at lukke ned, så vi gik ret hurtigt hjem igen.

Vejret: Høj sol og enkelte skyer - 32 grader

Endnu en stille dag på kontoret - efter morgenmaden skulle Brian forsøge at få revance fra gårsdagens nederlag i bordtennis. Men endnu engang afgjorde Silas kampen i 3. sæt, der måtte ud i adskillige ombolde, før han kunne triumferer. Brian var nødt til at tage løbeskoene på, og få frustrationerne ud gennem benene. De tider hvor han kunne slå Silas er slut, og der skal arbejdes hårdt, hvis han skal slås. Flere kampe venter i de næste dage.

Brian løb langs med hovedvejen, der var ret kuperet. Efter ca. 5 km. løb han ind i 5 elefanter, der stod lige inde ved siden af vejen - lidt underligt at løbe en tur, og så står der pludselig elefanter. Det var supervejr til at bade, men i virkligheden for vamt til at løbe, så de sidste 2 km. hjem, var ren vilje. Men han kom hjem, og sprang i vandet sammen med resten af familien.

Vi gik på stranden, og der var igen godt gang i bølgerne - mega fedt. Om aftenen gik vi en tur, helt ud i den anden ende af byen, hvor Brian havde udset sig et sted hvor han kunne leje en moutainbike. De bad ham om at komme igen næste morgen, hvor de ville have en klar. Vi spiste sandwich og drak en sodavand på vejen hjem, hvor det også blev til en pandekage med nutella ved et gadekøkken.

Vi kom igen til at købe lidt ind, nogle kjoler og nogle poloshirts... nu begynder det sgu nok at knibe med pladsen i rygsækkene - men vi må se.

Hjemme igen, læste og spillede vi på ipad, indtil det var sovetid.

Vejret: Solrigt 32 grader - lette skyer ingen regn

4/8 - en dag med regn, mountainbike og skræddertøj

Så fik vi en "indedag" - næsten da. I forlængelse af morgenmaden fulgte en 3. bordtennismatch, som Brian vandt over Silas (der står 2-1 til Silas). Brian tog afsted og hentede sin MTB, som han havde lejet. Han kørte direkte på tur. Turen gik gennem flot natur og små landsbyer. Der var rigtig mange gummitræs-plantager, hvor der blev tappet gummi fra træerne på det første stykke af turen. Man tapper gummiet, ved at lægge et snit i barken, sætte en lille "jerntap" i træet og en lille skål der opsamler gummiet der løber ud af træet. Skålene tømmes og gummiet sendes til videre bearbejdning.

Efter plantagerne holdt der op med at være asfalt, og det var grusstier som dannede vejen igennem det der blev mere og mere regnskov. Han betalte for at køre ind i en nationalpark, og efter nogle kilometre med stejle op- og nedkørsler, kunne man høre vand risle. Lidt længere fremme var der et vandfald. Fantastisk at være sådan et sted helt alene.

Af med skoene og ned og soppe i vandfaldet. Først var der en følelse af, at strømmen drev blade mm. ind i benene, men ved nærmere eftersyn var det fisk der nappede i mine ben. Her var der simpelthen gratis fiskespa. Op med stængerne igen og op på cyklen, samme vej tilbage og videre til vores hotel. Ca. 30 km. og 2 timer lød turen på. Der både bød på fint opholdsvejr og regnskyl, hvor der måtte søges ly under palmer.

Eftermiddagen blev brugt på at læse, og spille ipad, ungerne var ikke i badehumør og vejret var det faktisk heller ikke, rigtig mange regnbyger.

Brian og Selina, havde de seneste dage haft en hemmelighed. Selina havde fået overtalt farmand til, at hun da skulle have en skræddersyet kjole - selskabskjole. Efter en del forhandling både med Selina (om selvfinansiering) og skrædder, nåede alle parter til enighed. Selina fik selv lov til at bestemme stof, stil og længde på kjole - hun bliver en dyr dame hvis hun fortsat har de lyster når hun bliver ældre. Efter 1. dag med opmåling, var der i går test af størrelse og tilretning. I dag skulle hun så se og prøve det færdige resultat.

Skrædderen havde været på lidt af en opgave, for bestillingen lød på en kjole som faktisk var lidt for stor, så den kan bruges om ca. 3-4 mdr. og ca. 1 år frem. Så den skulle i princippet sys et nummer for stor, men uden at være så stor, at den så alt for stor ud nu. Godt arbejde må man sige, for det var hvad vi fik.

Selina var meget tilfreds og stoltheden og glæden strålede til alle sider, da hun fik den på. (anede man en lille tåre hos farmand, da den pavestolte datter stod med den flotte kjole på - nej siger han, det var aircon - der trak voldsomt hos skrædderen). Brian fik lige 2 skræddersyede skjorter med det samme.

Tilbage til vores villa, hvor Kristina (næsten) ikke havde gættet hemmeligheden og slet ikke undret sig over afstikkerne på forskellige tidspunkter de seneste dage :0).

Kjolen blev vist frem til stor beundring - den er også bare sindsyg flot - se billeder. Selina havde ved gårsdagens neglelakering fået lakeret negle der passede til kjolen, og hun havde også taget øreringe på der passede - jo alt var som det skulle være. Så mangler der kun sko og måske en bolero, hvis der er en kølig vind ved det næste cocktailparty.

Nu er kl. 18.00 og det tisser ned så vi venter på at kunne gå til middag. Det gjorde vi heldigvis i tørvejr, vi gik til vores strandrestaurant og fik dejlig mad. Herefter gik vi lige op og handlede lidt i 7 eleven.

På vejen hjem røg vi desværre ind i en kæmpe byge, så vi måtte søge ly i McD, hvor vi måtte fordrive ventetiden med en Mcflurry og Sunday is - Neeejjj hvor ærgerligt.

Selina og Silas tog lige en hurtig dukkert i vores egen pool inden vi, begyndte læsningen og lagde os til at sove.

Vejret: Skyet og regn stort set hele dagen - 28 grader.

5/8 Sidste dag på Centara Seaview, Khao Lak

Så ramte vi sidste dag i Khao Lak. Tidligt op og spise morgenmad. Silas og Brian tog 2 kampe bordtennis, hvor farmand havde fået styr på spil og nerver og slog Silas i 2 meget tætte kampe.

Brian tog en sidste lille cykeltur inden cyklen skulle afleveres, og løb en omvej hjem. Det var en varm tur, så han var helt med på en dukkert med resten af familien, der havde taget turen til den store pool. Det blev til adskillige ture i rutsjebanen og vandpolo de næste 3 timer.

Vi spiste frokost hos Tu, ved stranden. Silas og Brian tog en sidste dukkert i havet, der igen bød på bølgesprøjt og masser af "røvture" i bølgerne. Til sidst måtte Silas sande, at havet har voldsomme kræfter, og han fik en tur i en kæmpebølge og blev skyllet adskillige meter ind mod land, mens han tumlede rundt. "Sjovt" udbrød han, da han igen kom til overfladen og havde fået spruttet vandet ud af mund og ører, men ville alligevel gerne med op.

Vi tog en rundtur med videokamera og fik lavet vores præsentation af hotellet. Det var vist også på tide her på sidste dag.

Selina og mor gik op og hentede vasktøjet, som vi fik vasket oppe ved hovedvejen. Herefter stod det på pakning. Der skulle nu pakkes rigtig fornuftigt for at kunne have alle de indkøbte 12 kjoler, 9 fodboldsæt/-trøjer, 3 poloshirts, 2 skjorter, 7 par solbriller og andre småting. Det hele skal ned i 2 rygsække og 2 trolleyer i håndbagagestørrelse... spændende om det lykkes.

Det lykkedes - efter nedpakning gik turen afsted til "byen"/mailroad, hvor vi for første gang i langt tid ikke blev fristet til yderligere indkøb.

Vi gik ind og bestilte mad på en restaurant - eller rettere forsøgte. Silas ville rigtig gerne have lasagne, og heldigvis var det også på menukortet. De kom dog tilbage og sagde, det er desværre ikke muligt at få lasagne. Efter endnu en gennemgang af menu-kortet, faldt valget på stegt fisk. 2 min. efter kom tjeneren tilbage og meddelte, det er udsolgt. Okay - Brian kunne ikke lade være med at spørge, om der overhovedet er noget der ikke er udsolgt. Det endte med Fried Rice with Chicken. Først kom Selinas mad, kort efter kom Silas mad, han var rigtig sulten - så han blev glad og gid straks igang med rette... men ak! Det var ikke Chicken men Shimps (Rejer), så maden måtte retur i køkkenet.

Endelig lykkedes det at få de rigtige retter på bordet og vi kunne spise - udover at problemer med at leverer det vi ønskede, smagte maden faktisk rigtig godt.

Silas skyldte en is, så vi tog en is på vejen hjem, hvor der også blev lavet lidt fjollet skuespil på video.

Selina og Silas tog en aftendukkert i poolen inden de smuttede ind og gjorde sig natteklar og gik tidligt i seng. Vi skal jo tidligt op og mod Bangkok.